Dette bliver så min 3. udmønstring til søs, og den sidste i denne omgang.

 

 

Havne

 

 

 


17. September 2006

Meget sørgmodig, og alt alt for træt valgte jeg at starte min morgen klokken 0330. Jeg skulle med flyveren fra Billund klokken 7. Jeg fik sagt farvel til far og mor.

Vi fløj så til Frankfurt, og da vi landede gik vi direkte mod den terminal vi skulle flyve fra. Det var også smart gjort fandt vi ud af, der var en lang lang kø for at komme til USA. Der var sikkerhedstjek, og da jeg jo ikke havde tænkt på at jeg havde deodorant og tandpasta i min taske da jeg tog af sted. Måtte jeg jo konstatere at det ikke var tilladt, så det måtte jeg smider ud, Desværre, det var jo ikke ligefrem AXE der lå i tasken. Nå men så skulle håndbagagen scannes, og jeg fik lige en tur af en eller anden vagt, der skulle mærke om jeg havde ting og sager på mig. Det skal dog siges at alle, fik samme tur.

Da vi så landede i Los Angeles, skulle vi jo så af sted for at finde vores kuffert, men først skal man tjekkes ind i USA. Endnu engang fascinerede de kære amerikanere mig, vi fik så at vide vi skulle stille os i kø for at komme ind, så der stod vi vil i 15 minutter, og da vi så kommer til skranken, ja så er det ikke det rigtige sted da vi er sømænd, så over til den skranke hvor der jo slet ikke står nogen ved… Så blev vi guidet igennem, af en meget bestemt og efter bogen vagt, men sådan skal det åbenbart være her over. Da jeg så fik min bagage, kunne jeg så konstatere at min kuffert havde fået tæsk og var gået i stykker, så der brugte vi også lige en på at stå i kø og få udfyldt papirer. Da alt var klaret stod agenten klar til at hente os, og vi blev kørt ned til havnen, hvor vi skulle sejles ud af en lille båd. Så alt bagagen også ellers af sted med fuld fart i båden. Romø Mærsk lå for anker. Vi fik en fin velkomst, og fik to fine kabiner. Så var det med at pakke ud, også lige slappe af en halv time efter turen, så ned og spise aftensmad, der er philipinsk kok om bord, og han skulle være god. Efter aftensmaden skulle der ses film i saloonen, men faldte i søvn inden vi kom i gang, nu var det jo også en del tid siden jeg havde sovet ordentlig. Så sov fra 19 til 7.

 

18. September 2006

Jeg starter i maskinen denne gang, og skal så tilbringe de næste 6 uger nede, og de kommer jo til at gå hurtigt, når jo knapt nok at komme til at kende det hele. Men jeg gik rundt selv og fandt ud af lidt af hvert, dette motorrum er virkelig lille. Motoren er på 5 cylinder, og med en diameter på 50 cm. Den kan være i Gudruns motor en 3-4 gange, så det er en lille symaskine. Men man kommer hurtigt rundt, og kan da godt mærke at jeg har været på et par skibe før, for man kunne lynhurtig se hvad der var hvad. Efter min tur rundt i maskinen, hjalp jeg med at rense og skifte pakninger i en luftventil til fueltrykket til hovedmotoren. Det tog det meste af dagen, så det var fint nok. Men man må sige at jeg kommer ikke til at knokle mig selv ihjel her ude. Normal arbejdsdag er fra 8 – 17, også holder man fri om søndagen, det er åbenbart en procedure der gælder på tankskibe. Meget meget anderledes i forhold til jeg har været vant til. Efter aftensmaden, var der så gammel dansk film på lærredet, også faldte jeg sov i søvn til Das Boot bagefter.

 

19. September 2006

Igen en stille og rolig dag, det tror jeg hvis de fleste er her ude. Vi ligger stadig for anker ud for Los angeles.

Jeg var med til at lave noget tjek på en hydrauliks powerpack, til åbning og lukning af ventiler på dækket og i maskinen. Den fik et eftersyn og en genopfyldning af lidt Nitrogen. Der efter var jeg med maskinchefen ude og tjekke CO2 alarmer. Så der sker virkelig ikke ret meget her ude, alle tager tingene stille og roligt, vi skal ikke stresse.

Om aftenen var der igen film på lærredet og hele den danske del af besætningen er samlet. Efter filmen var vi tre som sad og snakkede lidt, om øst og vest.

 

20. September 2006

Ikke de store ting på programmet i dag, men vi fik et ”lille” job, at skifte nogle filtpakninger. Det viste sig så at være et større job, som tog det hele dagen og vi er stadig ikke færdige. Det er en pakning som sidder på de arme som fortæller hvor meget olie hovedmotoren skal have. De sørger for at holde olie væk fra armene, således man kan se på en skala hvor meget olie de giver. Nu har vi fået at vide vi skal ind engang i nat, så det håber vi lidt på så vi kan komme videre. Er nu glad nok for at vi ligger her, for det er hvis en rigtig gyngemaskine, så skal nok se frem til nogen dage på piller… desværre.

 

21. September 2006

Jeg vågnede tidligt ved at maskinen kørte, vi var på vej ind til havnen, så kunne følge med fra mit vindue. Vi kom fint langs ved 8 tiden, også skulle der klargøres pumpeslanger. Jeg var ikke med til noget af det, da jeg jo er i maskinen. Vi lavede en overhaling af den ene af vores air conditon kompressorer, det tog en hel del tid, ellers var jeg med den ene af vores mestre på rundering i maskinen, for at finde ud af hvad de tjekker og hvordan og hvorledes. Der efter var jeg med til at starte inert gas anlægget, jeg er ikke helt inde i det endnu, men det er noget med at man pumper en gas art ind i stedet for luft i tankene, med væsker. Det gør så at hvis der skulle opstå en gnist eller noget over væsken, så vil der ikke være noget ild så det kan antænde. Ret smart.

Men ellers ja så var det ikke meget som skete over en hel dag, men sådan er det her ude.

 

22. september 2006

Nå, der blev ringet til mig klokken 3, at nu skulle vi snart sejle fra Los Angeles, opstarten på de her klares på ca. 45 minutter, også har man også snakket, givet sig god tid, så vil skyde på at er man lidt effektiv kan det gøre på under en halv time.. Nå men det gik fint i maskinen, og da vi var kommet til søs var jeg med rundt og ligge lidt på skibet. Der efter fik vi en pumpe er skulle repareres, og da der ikke er så meget at lave endte det med at vi stod en 1. mester, 2. mester også mig og roede med pumpen. Det siger lidt om hvor meget vi har at lave, og hvor gerne alle gerne vil lave noget.

Nå men jeg fik også prøvet min søsyge af, for at du gal det her skib bevæger sig. Jeg var meget meget utilpas, men af en eller anden årsag kunne jeg holde det i mig, og kunne endda spise.

Men det kommer nu nok, for selv Kim siger det gynger meget, og han er rimelig søstærk.

Nå, men så skulle vi se film til aften, og endnu engang fik jeg æren af at falde i søvn midt i det hele. Så ja på køjen med mig, også kunne jeg ellers sove næsten hele natten, vågner stadig ved 1 tiden, som svarer til 10 der hjemme. Også klokken 4 vågnede jeg ved at skibet huggede virkelig voldsomt i søen.

 

23. september 2006

Ja jeg gik hjem klokken 12, efter at have lavet ikke ret meget. DE ville ringe til mig når at der skulle ske noget, men ingen ringede… Trist nok. Så havde en halv dag fri, og det er ikke så fedt når man gerne vil have timer. Men skidt pyt.

 

24. september 2006

I dag er det søndag, og skulle også have arbejdet i dag, men endnu engang ringede de ikke så skal have snakket med dem i dag, for det er træls det ikke kører så godt. Vil jo gerne være med og have noget erfaring, plus lidt penge. Men vi har sejlet til San Francisco, og i dag fik jeg æren af at sejle under Golden Gate, samt Alcatraz, mange kender nok fængslet fra filmen ”The Rock”. Så nu kan man også prale af at have set det. Kim og jeg var på dækket i dag, ude og se os lidt omkring, og tage lidt billeder. Imens svømmede der søløver rundt nede i vandet langs skibet, de lå og legede der da skibssiden var blevet varmet op af solen. Herligt at se naturen i frie omgivelser.

 

25. september 2006

Så i dag sker der lidt, der er 4000 timers tjek på den ene af vores generatorer, og det er jo nemt at gå til, eftersom at man har lavet det før på både Josephine, og Gudrun. Det tog det meste af dagen, men sidst på dagen, var vi færdige og der manglede noget at lave, så jeg gik i gang med min kære uddannelsesbog, den skal jo gøres færdig på dette skib, for at jeg må fortsætte på uddannelsen.

 

26. september 2006

Tillykke med fødselsdagen farfar. Nå men i dag var egentlig en meget hyggelig dag, vi lavede videre på tjekkene på vores generator, der skal tjekkes alarmer, om de virker på høj temperatur, lav temperatur, højt tryk, og lavt tryk. Der er utallige af følere på disse maskiner. Maskinbesætningen består af en dansk maskinchef, to 1. mester en dansk og en philipiner, en 2. mester som også er philipiner, der ud over har vi to motormænd, som også er philipinerer. Også lige pt. så er der mig der nede, så vi er en del der nede til at arbejde. Så vi er langt foran som før nævnt. Ved 16 tiden var vi færdige, og jeg kunne gå op og lave videre på min uddannelsesbog. Klokken 17 er der fyraftensøl hos skipperen, godt nok er øllene alkoholfrie, men det er rart at man lige mødes og hygge snakker. Må sige at der faktisk ikke bliver snakket, så meget arbejde her ude, som jeg ellers har været vant til.

 

27. september 2006

En ganske stille dag, vi brugte dagen på at lave månedlige tjek på diverse maskiner, det var ikke noget man fik stress af. Der ud over fandt vi en hængelås der gik lidt trægt, så den kunne man så bruge en halv times tid på at rense, og smører så den virkede igen. Det siger lidt om hvor meget vi har at lave der nede i hullet, og må indrømme at sige at alting ser godt ud der nede. I morgen ankommer vi til Vancouver, jeg skal med på manøvre i maskinen, så skal alt for tidligt op. Ville ellers gerne havde set indsejlingen, for den skulle være helt fantastisk. Som vi har fået at vide, så skal vi hvis ligge der fra torsdag til søndag, så mon ikke der bliver tid til at komme op og se lidt på byen, og dens ”restauranter”. Men nu må vi se hvad det bliver til, man skal spare lidt.

 

28. september 2006

Vi var tidligt oppe da vi var på vej ind til Vancouver, der er en indsejling på omkring 5-6 timer, på vej der ind gik jeg op fra maskinen. Jeg har aldrig før oplevet så flot en solopgang i hele mit liv, vi kom sejlende i næsten spejlblankt vand, med bjerge på begge side, nogen var dækket med sne på toppen, men det hele å hen i lidt mørke, indtil solen kom med sine flotte røde farver, og malede hele himlen. I løbet af meget kort tid var solen stået op, og skinnede meget skarpt, da den ikke stod så højt. Det var den flotteste indsejling med bjerge hele vejen ind. Faktisk ligesom at sejle igennem en dal i Østrig. Vi skulle jo ind og kigge lidt på byen om aftenen, og må sige det kom vi. :-)

 

29. september 2006

Så var det op og på arbejde klokken 8, eller 1. mester måtte lige ringe til mig, da jeg åbenbart kunne sove fra mit vækkeur, men det kan jo skyldes mange ting. Vi skulle have en større inspektion af hovedmotoren, så det var egentlig meget spændene, men var ikke lige 100% fit for fight. Så jeg syntes at dagen gik rigtig langsom. Men jeg fik da fri, også lige ned at spise lidt. Også lige op til byen, vi fik købt en masse dvd-film, og et par spil til playstation2. Ellers så er der rigtig flot her oppe, så det er en nydelse at kigge ud hver dag. Vi har for øvrigt næsten net i hver havn, herligt, så er ofte på ”Messenger”, men pga. tidsforskellen vil jeg ikke altid være på.

 


30. september 2006

En stille lørdag, hvor jeg brugte min dag på at skrive opgave. Ellers så købte vi en masse film i går som skulle sættes på plads og nummergives. En nåede det ikke lige, så det bliver nok i morgen i stedet for. Der har jeg jo også fri. Vi ligger stadig i Vancouver og laster, vi ved endnu ikke om det r i morgen eller i aften vi skal sejle.

 

1. oktober 2006

Vi sejlede i nat, imens jeg sov trygt og godt. Om morgenen var det op og spise morgenmad kl. 0730, også ellers tilbage på køjen. Ved 10 tiden begyndte kroppen at ville op, også stod jeg op. Resten af dagen gik med at slappe af, spille Playstation2 imod de andre, og så film. Da vi så havde gjort det, så gjorde vi det hele igen, og sådan gik søndagen. Det var en rigtig dejlig dag, besætningen her ude er rigtig god, og vi har det godt sammen.

 

3. oktober 2006

Nu gik der lige to dage, uden sådan videre. Herligt. De sidste par dage har vi rodet med lidt forskelligt. Vi lavede tjek på vores Inert Gas anlæg i går, det er maskinen som producerer en ilt fri gas, det bruges til at putte i tankene med last, for at hindre der kan opstå brand. Intet kan brænde uden ilt. I dag har jeg blot svejst og arbejdet lidt med metal. Vi er ved at lave en test bænk, til nogle ventiler. Eller så er jeg gået i gang med at sortere alle vores film her ude, og her om bord er der et sted mellem 500-600 så det er et større arbejde.

 

6. oktober 2006

I dag ligger vi så igen i Los Angeles, vi sejlede i går fra en mindre havn, men vi har reelt set 3 havne her om omkring Los Angeles, jeg kan ikke give nogen nærmere fortælling om hvor vi sejler henne, da skibet ikke har fast rute, vi bliver sendt der hen hvor dem der har ”lejet” skibet ønsker det.

I går aftes var jeg med til ankomst, og det gik faktisk helt fint, man er ved at komme ind i det hele stille og roligt. Selv om dette skib er helt anderledes, i forhold til hvad jeg ellers har sejlet på. I dag er der ikke sket det helt store, har skrevet lidt på min opgave, også har det været en mand om bord, for at tjekke at alting er som det skal være, og det så helt fint ud, så det er jo fint. Ellers så er aktivitets niveauet stadig ikke så højt men vi når det vi skal.

 

9. oktober 2006

Kan ikke helt finde ud af om tiden går stærkt eller langsomt, men dagene går da. Vi arbejder stadig kun fra 8 – 17 hver dag i maskinen, så bliver ikke stresset eller overanstrengt. Vi ankom her til aften en mindre havn i San Francisco. Har holdt søndag i dag, så har holdt fri hele dagen.

 

10. oktober 2006

Så forlod vi San Francisco og jeg fik æren at  nyde udsejlingen under Golden Gate, det var rigtig flot at se det stile vand, med byen spejlende ned i vandet. Ellers så har vi fået lavet en test bænk, færdig til nogle specielle ventiler vi har her ude. Den skulle jeg så male, og af en eller anden årsag fik jeg set forkert på bøtterne, også fik jeg blandet en olie, og vand maling sammen. Ikke godt, det blev til en meget sjov masse, men så måtte jeg starte forfra, og denne gang gik det bedre.

 


18. oktober 2006

Jeg må sige at jeg ikke får skrevet så meget på min dagbog for tiden, der er hele tiden et eller andet at lave her om bord, ikke så meget arbejdsmæssigt men mere socialt med besætningen, så bliver der spillet computer, set film, hygge snakket, drukket lidt alkoholfri øl. Det er faktisk rigtig hyggeligt her om bord. I går eller i morges forlod vi Vancouver, jeg var med på manøvre fra 21 i går aftes og til 0630 i morges, så det har været lidt en lang dag. Ellers så trives jeg stadig godt i maskinen, og jeg får da lavet mine opgaver. I morgen skal jeg være med til at lave 1000 timers tjek på den ene af vores hjælpemotorer.

Ellers så har 1. mester og jeg været oppe og investerer i to spille computere mere til vores konference rum, så vi kan lave tre computere i netværk. Heldigvis betaler skibet, så nu går vi og er ved at lave border og ophæng til dem. Vi regner med at det er oppe og kører om et par dage.

Ellers så er vi på vej mod Los Angeles igen, og der efter står turen til San Francisco. I Los Angeles ligger skibet ”Black Pearl” for øvrigt, hvis der er nogen der har set Pirates of the Caribbean, de er ved at indspille nummer 3.

Skibet her er jo lejet/charteret af et firma, og når vi har losset i San Francisco så er der ikke mere last før midten af november, så vi ved endnu ikke om vi skal ligge for anker i en 14 dages tid, eller om vi skal en tur et andet sted hen. Så det er vi lidt spændte på at hører om.

 

22. oktober 2006

I dag er det igen søndag, min aktivitets gejst er virkelig lavt gående. Jeg syntes slet ikke jeg kan tage mig sammen til noget, mine opgaver bliver ikke helt så gode som jeg selv ønsker dem osv. Selv om jeg kun har max 8 uger tilbage, så syntes jeg det virker som en evighed, men håber det ændre sig lidt når jeg kommer på dækket. Det skal jeg om en uges tid, og der er noget mere at se til, så der håber jeg tiden kommer til at gå noget hurtigere. Vores besætning er ude er ellers helt fine og skibet er også fint. Vi har faktisk ikke noget at klage over, men nu syntes jeg efterhånden jeg har været nok hjemmefra. Så er ræd for at der vil blive kigget mere på kalender og regnet på hvornår man skal hjem, end tænkt på arbejde. Men i aften sejler vi fra El Segundo, og sejler mod San Francisco, når vi har losset der, og taget bunker, så ved vi ikke hvad vi skal. Enten skal vi på en tur et eller andet sted hen, eller også kommer vi til at ligge for anker i ca. 14 dage i bugten af San Francisco, hvilket jo også er fint.

 

29. oktober 2006

Tiden flyver af sted, i går havde vores skipper bestilt en båd så vi kunne komme i land og opleve lidt. Vi var 5 danskere af sted, vi tog direkte mod bådene til Alcatraz fængslet. Vi fik at vide af en guide at alt var optaget, og det ikke var muligt at komme der ud før i dag. Men så fik jo snakket os frem til at vi var kommet hele vejen fra Danmark, og hvad man nu ellers kunne smøre på med i sådan en situation. Så det endte med at hun kunne få fat i 5 billetter til os. Så tog vi båden ud til Alcatraz, hvor vi så gik rundt og oplevede stedet. Et er når man ha set det på tv/film, også at se et i virkeligheden. Man kunne godt forestille sig hvordan det havde været en gang, egentlig ahvde de faktisk ret gode forhold, hvis man tænker tiden. Vi fik nogen lydbånd med hørertelefoner at lytte til, også fik man så fortalt om de forskellige celler, samt de indsatte. Efter en god oplevelse tog vi båden tilbage, og tog på restaurant og fik noget godt at spise. Så var det ellers på sightseeing i selve San Francisco by, vi tog en turist bus, her var en frisk guide som viste os forskellige dele af byen. Selve San Francisco er faktisk på størrelse med København, så den er forholdsvis nem at komme rundt i, specielt da de stadig har sporvogne her. Efter vores tur i bussen, ville jeg ind og handle lidt, de har jo billige cowboybukser her over. Jeg gik rundt alene der inde, da de andre ville opleve noget andet. Omkring 22 tiden tog jeg tilbage mod båden, som sejlede kl. 23 ud til skibet.

Så det var en hel fin dag i går. I dag har vi blot set lidt film, ja også er jeg blevet klippet dejlig kort igen. Så nu er sætter håret sig selv. Der ud over har vi fået gang i vores computere vi har sat op i konference rummet.

 

31. oktober 2006

Kim og jeg skifter her i løbet af ugen, vi har faktisk været den tid i maskinen og på dækket vi skal, så nu er det på tide at bytte. Ellers så syntes jeg tiden går stærkt, selv om jeg gerne ville have den gik endnu hurtigere. I dag, er der ca. 1,5 måned til jeg er hjemme i Danmark igen, glæder mig mere og mere. Opgaverne går gudskelov ganske fint, så har endnu ikke nogen hængepartier. Her om et par dage skifter vi næsten hele maskinbesætningen ud. Men vi ligger stadig for anker i bugten ved San Francisco, og som det ser ud skal vi ikke sejle før engang mellem den 10. og 12. november.

 

7. november 2006

Der er sket meget de sidste par dage, for vi har forladt San Francisco og er nu på vej til Vancouver igen. Vi lastede i et par små havne lige omkring San Francisco, og har nu bevæget os ud i lidt dårligt vejr. Kim og jeg har givet hinanden overlevering, hvor vi fortælle om hvordan tingene hænger sammen, og foregår i henholdsvis i maskinen og på dækket. Så i går var jeg med til at laste, og var med på dækket, det er rart nok at komme der op igen, efter en rimelig stille tur i maskinen. Så nu håber jeg på der kommer til at ske noget, i dag har jeg så ikke været så frisk, vi er gået ind i en ordentlig omgang dønninger, skibet ruller herligt, så har måttet ty til pillen igen. Men jeg kan nu sige at hvis alt går vel så skulle jeg gerne være hjemme om 6 uger.

 

14. november 2006

Selv om er lang tid siden jeg har fået skrevet, så syntes jeg ikke tiden går stærkt, syntes man føler sig bag ud med opgaver, og at man ikke yder det man skal. Vi har nu været en tur i Vancouver, og er igen på vej syd over, det har stort set regnet hver dag siden jeg skrev sidst, så det er ikke spændene vejr, plus det er køligt her over. Nu ser jeg frem til at vi kommer lidt syd på, og at der forhåbentlig er varmere og ikke så meget regn der. Men der sker ikke så meget på dækket, selvfølgelig er meget af det nyt, men det er stadig ret ensformigt, og har stadig den holdning at det er mere spændene i maskinen. Så det bliver nok det jeg holder fast i.

 

15. november 2006

Endelig en dag som har været god, fik også en god lang nat søvn, plus at der var en del der skulle laves, så har faktisk været aktiv hele dagen. Fra morgenstunden af tjekkede vi lænse alarmer, og efter morgenmaden var jeg ude og tømme vores pumper. De pumper der sidder i lastrummene, har et luftrum som skal blæses tomt for olie eller last. Dette gøres for at tjekke at pumpen ikke lækker. Selv om vejret ikke har været det bedste i dag, så har det faktisk været rart at være på dækket. Efter middag, skulle der overhales et pr ventiler, så der skulle bankes rust. Egentlig meget hyggeligt, det er ikke så tit mere man banker rust, det har man folk til. Så det er altid meget sjovt, at lave noget man ikke laver så tit. Efter eftermiddagskaffen gik jeg på broen og styrede, vi skal have et styre certifikat. Men nu har jeg efterhånden mine timer, så er det kun opgaverne der hænger lidt. Men alt i alt en faktisk rigtig rar dag, så er det bare at håbe dagen i morgen bliver det nogenlunde magen til.

 

24. november 2006

Humøret er heldigvis vendt tilbage, men nu er der også gået et godt stykke tid siden jeg har fået skrevet siden sidst. Men det går faktisk ganske godt på dækket, selv om jeg har fundet ud af at det ikke er så spændene her på et tankskib. I dag startede jeg klokken 6 med nogle små ting, og efter morgenmaden skulle jeg så ud og kalibrere nogle sensorer, som kan måle om der er ilt eller gas i rummet. De er der for at man kan se om det er sikkert at gå ind i rummet, men de trængte til en kalibrering, det er faktisk ret smart, det hele kan klare med en skruetrække, hvor man ændre lidt på en modstand, og kan derved få et bestemt signal til en computer. Det sted jeg arbejde hedder pumperummet, og er et lille rum lige foran apteringen. Jeg stod på en stige med sensoren i hånden da co2 alarmen pludselig gik, og skulle lige til at ned af stigen, da lyset gik og skibet blev helt stille et par sekunder. Så tændte lyset igen, og jeg løb op af lejderne til dækskontoret, her mønstre vi hvis brandalarmen går, eller co2 alarmen. Da jeg kom der op kunne jeg godt se der var noget galt, halvdelen af lyset var slukket, og folk kiggede forvirret rundt, og kunne se vores alarmpanel bare blinkede helt rødt. Fandt hurtigt ud af at vi havde blackout, maskinen ringede op og sagde at der ikke var brand nogen steder, så kunne folk gå tilbage til arbejdet igen, men jeg gik nu ned i maskinen, det kunne være man kunne give en hånd. Der var travlhed, men alligevel med en hvis ro og fattet sind, der var problemer med at få en generator op at kører, efter vil ca. 1 times tid lykkedes det at få strømmen tilbage og være stabil, i løbet af den time blev der lavet lidt flere blackouts, af forskellige årsager. Under alt det her lykkedes det at få udløst vores vandtåge i det ene af vores generator rum, og der skal siges der kommer MEGET vand, samt få sat co2 alarmen igen, som jeg reagerede på, og et par blackout, sikke en herlig dag. Plus at vi jo er i guds eget land, hvor man skriver under på at man ikke vil ryge ud af skorstenen, men hehehe, tjae, når en motor starter og stopper, samt en kedel starter og stoppe, ja så er det ikke ligefrem en røg man kan se igennem der kommer ud, man var lidt i tvivl om solen var gået ned… Det hele skete imens vi lå for anker, hvilket vi stadig gør her i San Francisco bugten, vi skal nok sejle engang i morgen, hvor vi skal op og losse det sidste last fra Vancouver, når det er gjort så er det tilbage til Vancouver igen. Så skal vi ned og losse i LA og San Francisco igen, også ved vi ikke hvor vi skal hen, eller for den sag skyld hvornår vi kan komme af. Så det er stadig meget spændene at se hvor og hvornår det bliver. Ellers så har vi været en tur i LA, for inden, hvor vi var så heldige at komme i land, kunne temmelig nemt genkende stedet, vi lå der med Columbine i rimelig lang tid. Så fik handlet lidt ind, og så ellers på en rigtig hyggelig restaurant kaldet ”Yard House”, et sted man skal besøge hvis man kommer til LA.

 

26. november 2006

Her til morgen sejlede vi fra Richmond i San Francisco, vi blev ringet op ved 0030 tiden, men desværre var den ene slæbebåd gået i stykker, så vi skulle vente på en anden, så det blev lang ventetid, og først ved 0230 tiden dukkede den op, så den blev næsten halv fire inden jeg kom på køjen igen. Så vi mødte kl. 8 i dag, var ude og male et par ventiler jeg har overhalet, også gik vi i gang med at mærke alle rør og ventiler op, det skal gøres da Romø bliver kemikalie tanker fra 2007, og ifølge lovgivningen skal alting være mærket. Det er lidt spændene at gå rundt på dækket, engang i mellem kommer der nogle store bump fra dækket, det er lasten der banker op i dækket. Det kan man så tænke lidt over eftersom vi lige pt. sejler med Jet fuel. Ved11 tiden, blev overstyrmanden og jeg enige om at det var weekend, så der gik vi hjem. Resten af dagen gik med lidt film, og afslapning. Til aften fik vi gien lørdagsmiddag, vi få det samme hver gang det er lørdag, så det er ved at være lidt trivielt, men det går nok. Nu er vi så på vej imod Vancouver hvor vi ankomme på mandag vores tid, også skal vi losse lidt og laste lidt, også af sted igen. Vi skulle gerne sejle fra Canada den 1. december.

 

2. december 2006

Tillykke med fødselsdagen mor….

 

 

 

4. december 2006

Så er der endnu fløjet en hel del dage. Kan efterhånden ikke rigtig huske hvad der er sket de sidste par dage. Men en ting er der da sket, og det var d. 1. december, Kim og jeg fik fri, til at tage en hel dag på ski, det var noget vi virkelig nød. Langt væk fra skibet, og helt fri i naturen, bare opleve sneen, og stilheden. Det var fantastisk, sneen var lige som den skulle være, så vi kunne ikke ønske mere. Havde døjet lidt med tand pine, faktisk siden den 21. november, så var så heldig at komme til tandlæge, problemet var så en visdomstand. Så nu er jeg blevet en tand fattigere, den blev hevet ud, og det virker som om at tandpinen er forsvundet. Vi sejlede fra Vancouver d. 2. december, det er så sidste gang i jeg er der i år, det er lidt en skam for det er en fantastisk by, jeg helt sikkert kan anbefale at man besøger, vil også gerne her over igen, en dag jeg har råd til det. Indsejlingen til Vancouver, var helt fantastisk, totalt blankt vand, også sneklædte bjerge på begge sider, har aldrig taget så mange billeder af naturen. Under hele opholdet fik vi set en masse speciel natur, både ved sol opgang og ned gang. Ved opgang blev et helt bjerg helt rødt pga. solen, virkelig smukt, så det gav vi os lidt tid til at tage billeder af. Nu er vi på vej til Los Angeles igen, og vi skulle gerne ankomme i morgen aften klokken 2200 vores tid. Vi er færdige i den her charter, her d. 8. december cirka, også er det uvist om hvor vi skal hen af i verden, håber bare vi er i havn eller har mulighed for at afmønstre omkring d. 17. december, men kun tiden kan fortælle hvor vi skal hen. Dagen i dag har gået med at sætte mærker op på rør og ventiler ude på dækket, da skibet her går hen og bliver kemikalie tanker i stedet for produkttanker, så ifølge lovgivningen skal alt mærkes op, og det tager en hel del tid, skal det siges. Det er efterhånden ikke til at forstå der næsten er gået et helt år, om 14 dage, så har jeg min nødvendige sejltid, og jeg skal så starte på skole d. 8. januar. Det bliver nu rart med et helt år hjemme.

 

6. december 2006

Så ankom vi til Los Angeles, blev ringet til kl. 1 så der måtte man så stå op, men skulle sidde og vente i ca. 1 time før vi skulle arbejde, styrmanden havde hvis ikke helt styr på tiden. Det er vildt at tænke på det her år snart er omme, har sejlet i snart 10 måneder i det her år, og stadigvæk føles det som om jeg lige mønstrede Josephine Mærsk. Men glæder mig over at der nu kan ses en ende på det her, så det næste år på skole blive dejligt, man kan se familie og venner.

Vi er ved at losse lige nu, og vi ved ikke helt hvornår vi er færdige, håber ikke det trækker ud, for vi skulle gerne komme videre til de to sidste havne hvor vi skal losse det sidste, også håber jeg vi skal sejle tomme hele vejen til Panama Kanalen, for så passer det lige præcis med min sejltid. Men lad os nu se, kan ske man ender her ud i julen, hvilket jeg absolut slet ikke håber på.

 

9. december 2006

Så har vi forladt USA, vi har haft en ny overstyrmand med sejlende fra Vancouver, så vores anden overstyrmand tog hjem i dag, lidt trist for det kørte rigtig godt på dækket med ham. Men nu kan vi så glæde os over at vi er på vej til Panama, og skulle gerne være der nede omkring d. 18. december, så kan vi heldigvis se en ende på dette år, i forhold til vores uddannelse. Må sige det har været med både opture og nedture, men det er da lykkedes at komme igennem det alligevel, jeg kan blot glæde mig over at jeg kun får bedre vilkår når jeg er færdig uddannet. Heldigvis for det. De næste par dage skal ikke gå med det helt store, skal blot have lavet min uddannelsesbog helt færdig, så den er klar til fremvisning på skolen. Men nu krydser jeg bare fingre for at vi ikke får en eller anden last på vej der ned af, for så ender det med at julen skal fejres om bord.

 

 

13. december 2006

Så er det ved at være tid, i dag har skipper sendt telex med bestilling af flybilletter fra Panama d. 17. december. Det er jo perfekt. Morgenstunden startede med at servere morgenmad for Kim på sengen, han fylder 25 i dag. Ellers har dagen på dækket være helt fin, vi har lavet en masse tjek, som jeg giver overstyrmanden en hånd med, det er en del nemmere og hurtigere at være 2, så når vi tager hjem må han klare sig selv. Ellers så har vi jo fået en hel del varme, udenfor er der langt over 30 grader, og vandet er ca. 31 grader pt. det bliver kun varmere jo længere vi kommer sydpå. Så efter arbejde klokken 17, var der møde på agterdækket hvor vores pool er, næsten hele besætningen var der oppe, dog var det kun kim, 2. mester og jeg der var i. Kim fyldte jo 25, tillykke gamle dreng. Det skal fejres med en ordentlig omgang kanel, så efter at han havde været i vandet, og ganske uvidende stod og i solen for at blive tør, kom 2. mester og jeg farende med 2 poser fyldte med kanel, så det resulterede i en ganske ganske brun Kim. Men vi kan kun sige en ting og det er tillykke.

 

14. december 2006

Så kom dagen hvor vi fik det gyldne telex med flytider, og en reservation. Det er da dejligt. Desværre skal jeg så flyve fra Panama til Miami til London til København for så at slutte af i Billund. Men dagen har været halv hård, vi har været nede og tjekke lænse alarmer, og de er pænt langt nede i et varmt fugtigt rum. Dagen i dag blev også dagen hvor jeg blev færdig med min uddannelsesbog, så nu er det hele klar til at tage hjem og ikke mindst mig. Kufferten er fundet frem og klar til at blive fyldt op.

 

18. december 2006

Så kom jeg hjem efter en længere flyvetur. Det gik fint selv om der var små problemer under vejs, men vi var da så heldige at få 3 sæder i stedet for to fra Miami til London, da der var en passager der ikke dukkede op. Men nu kan jeg blot glæde mig over at dette år er slut, så det bliver rart at være hjemme hele næste år, selv om man skal lave lektier igen.